Fredag den 24. januar 2020 havde vi fornøjelsen af at være i hænderne på All Events, da GlobalConnect skulle afholde firmaarrangement for alle ansatte i vores produktion (85 pax).
Vi henvendte os til Peter/All Events og beskrev vores ønsker for afholdelse af arrangementet. Vi lagde selv lokaler til i form af vores kantine. Vi ønskede kantinen skulle fremstå som alt andet end vores normale frokoststed. Lige fra begyndelsen af, var der en meget behagelig og yderst god dialog med Peter. Peter kom og kiggede på lokaler og muligheder hos os, og vi fandt hurtigt frem til den perfekte løsning for os. Alt var skræddersyet efter vores ønsker – alt lige fra bestik til drinkskort. Vi skulle ikke røre en finger, All Events klarede alt fra opsætning til oprydning.
Det er ingen hemmelighed at mine kollegaer var en smule ”øv” og skeptiske over for at festen skulle afholdes på egen lokation. Men da de om aftenen den 24. trådte ind i kantinen, og så hvilken forvandling den havde været igennem, blev alle blæst bagover, og var meget imponeret. Det hele var så gennemført og flot, stilen var hyggeligt og på ingen måde hverdags kantine, den var ikke til at kende.
Den sammensatte tre retters menu var vidunderlig lækker, og de dertilhørende vine ligeså, alle var meget begejstrede og roste som aldrig før. Efter maden var der fri drinksbar, hvor der heller ikke manglede noget. Drinkskortet var udvalgt nøje af os selv, i samråd med Peter.
Tjenere, kok og barpersonale var under hele arrangementet meget opmærksomme og ydede en virkelig høj standard, og var frisk med en kommentar hist og her, hvilket faldt i god jord hos alle gæster.
Alle der deltog i festen, sagde i dagen efter, at det var en af de bedste fester de længe havde været med til i GlobalConnect. Selv direktøren sagde ”jeg er normalt lidt krakilsk med mad og vin, men det her, det var til UG og jeg nød det hele i stor stil, alt var bare så lækkert”.
Derfor vil jeg gerne sende mine/vores varmeste anbefalinger, og kan kun opfordre til at booke All Events til jeres næste arrangement.